top of page
OM STINE LUNDGAARD
Stine Lundgaard foredragsholder, konsulent, klovneven, dukkefører

UDDANNELSE

  •  BA i klovn ved Dellárte School of physical Theatre, Californien

  • BA i Fysisk Teater ved East 15 Actingschool, London

  • Master i dukke og objekt-teater ved Central School, London

  • Uddannet Hospitalsklovn ved De Danske Hospitalsklovne

Jeg har over 20 års erfaring som klovneven og dukkefører og har specialiseret mig i at møde børn og unge med særlige behov.

I mit arbejde har jeg mødt mennesker i mange forskellige sammenhænge:

 

På bosteder, i hjemmet, ungdomsfængsler, hospitaler, skoler, børnepsykiatriske afdelinger og på scenen. Fælles for alle de møder jeg har haft op igennem årene er, at det altid handler om at se lige netop det menneske, der står foran mig i øjeblikket. At turde tage tiden til at skabe mødet med barnet lige meget hvilken omstændighed vi befinder os under.

Som mor til to dejlige børn hvor den ældste har infantil autisme og ADHD har jeg også 11 års erfaring i, hvad det vil sige at være en anderledes familie. Og en ting er sikker: Jeg ville ikke bytte det ud for noget i hele verdenen.

Jeg tror på, at der skal være tid og plads til anderledeshed og at vores forskellige måder at opleve verdenen på kun er med til at give flere vinkler og muligheder.

Det er mit mål at skabe oplevelser og møder, der rummer alle uanset diagnoser og baggrund. Det er også mit ønske at være med til og påvirke synet på det at være "anderledes" i en positiv retning.


 

Stine Lundgaard www.stinelundgaard.dk

Fotograf May Lagopoulos

bottom of page